Ulveman & Børsting søger ambitiøse praktikanter: Første skridt i din rådgiverkarriere

Er du en ambitiøs og analytisk studerende, der er nysgerrig på at arbejde i et af Danmarks førende strategiske kommunikations- og public affairs-bureauer? Vil du lære af branchens skarpeste profiler og få erfaring med rådgivning af topledere? Så skal du søge et praktikforløb hos Ulveman & Børsting. Vi indkalder løbende til samtaler.


Et værdifuldt læringsforløb med fokus på din udvikling

Som praktikant hos Ulveman & Børsting bliver du fra dag ét en del af flere kundeteams, hvor du får både ansvar og tæt sparring fra dine nye kollegaer. Her skal du omsætte din politiske viden og kommunikative og analytiske færdigheder til konkrete løsninger for vores kunder – og du vil lære af nogle af de mest erfarne rådgivere i Danmark inden for kommunikation, medier og politik. Vi tilbyder et intensivt læringsforløb, der udvikler dine evner og udfordrer din faglighed. Du opbygger en værdifuld værktøjskasse og står efter forløbet klar til at tage et skridt nærmere rollen som betroet rådgiver. Vi giver dig en grundig introduktion til vores arbejde med public affairs, strategisk kommunikation og krisehåndtering. Du bliver desuden tilknyttet en fast buddy på dit eget niveau, som hjælper dig godt i gang, samt en seniorrådgiver, der fungerer som din faglige sparringspartner og vejleder.

Dine opgaver vil spænde bredt og blive tilpasset din profil og kompetencer. Typiske arbejdsopgaver inkluderer research, baggrundsanalyser, medieovervågning og deltagelse i kundemøder samt bidrag til udvikling af kommunikationsstrategier, public affairs-strategier og pressehåndtering. Du vil arbejde tæt sammen med vores erfarne konsulenter og få mulighed for at udvikle dig inden for rådgivning og strategisk kommunikation. Vi følger din udvikling tæt i løbende 1:1-samtaler mellem dig og din vejleder.

Vi er en arbejdsplads, der løfter i flok, og vi har en kultur, hvor vi på tværs af teams og niveauer har en uformel omgangstone – og vi vægter det stærke sociale fællesskab højt.


Vi leder efter de skarpeste talenter

Vi søger studerende, som brænder for at udvikle sig og som er:

  • I gang med en videregående uddannelse f.eks. statskundskab, IBP, kommunikation eller journalistik
  • Stærke analytikere med gode formidlingsevner på dansk og engelsk
  • Selvstændige og med lyst til at tage ansvar og levere på højt niveau
  • Strukturerede og detaljeorienterede – også når deadlines er korte


Vilkår og karrieremuligheder

Som praktikant vil du blive ansat på en fuldtidskontrakt og dermed få en unik mulighed for at prøve kræfter med husets forskellige leverancer på daglig basis. Derudover er der mulighed for at blive ansat som juniorkonsulent efter endt praktikforløb. Som praktikant modtager du en økonomisk erkendtlighed eller løn afhængig af dine SU-forhold. Praktikforløbet skal kunne meritoverføres til en relevant videregående uddannelse.

Ansøg nu og bliv en del af holdet

Vi søger praktikanter til forårssemestret 2026, hvor start- og slutdato kan tilpasses efter behov.

Har du spørgsmål til stillingen som praktikant, kan du kontakte seniorrådgiver Joachim Molvær Lauritsen på jml@ulvemanborsting.com. Som en del af rekrutteringsprocessen kan du desuden få mulighed for at tale med en af vores nuværende praktikanter og høre, hvordan det er at være en del af et af Danmarks førende bureauer.

Send din ansøgning som én samlet PDF indeholdende motiveret ansøgning, CV, karakterudskrifter samt eventuelle relevante anbefalinger til job@ulvemanborsting.com.

Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2025. Vi afholder løbende samtaler.

Lad os mødes.
Kontakt