Vi rådgiver en lang række spændende og dagsordensættende virksomheder i både Danmark og udlandet om, hvordan de bedst navigerer i det politiske landskab. Vi har rygende travlt, og lige nu søger vi en profil med solid erfaring inden for public affairs og med konkret indsigt i pharmabranchen, som kan være med til at drive og udvikle vores portefølje af virksomheder inden for pharmaindustrien. Vi forestiller os, at du har konkret erfaring med governmental affairs enten fra en pharmavirksomhed eller fra et bureau, hvor du har rådgivet pharmavirksomheder.
Bliv nøgleperson for Ulveman & Børstings pharmaprojekter
Din erfaring er afgørende for, om du indplaceres som rådgiver eller seniorrådgiver. Uanset niveau bliver du en central del af vores team, hvor du skal rådgive om og eksekvere projekter – primært inden for governmental affairs og pharmaindustrien, men også på tværs af andre sektorer samt inden for strategisk kommunikation, PA, PR og krisehåndtering.
Vi forventer, at du kommer til at fungere som nøgleperson for vores indsatser på pharmaområdet – både fagligt og kommercielt. Det indebærer ansvar for at skabe ny forretning til virksomheden såvel som at udvikle politiske løsninger. Du vil blandt andet arbejde med at formulere politiske fortællinger, følge og analysere ny lovgivning, udarbejde positionspapirer med konkrete policy-forslag og indhente viden om politiske sager.
Du løfter opgaverne i tæt samarbejde med dygtige og erfarne kollegaer med baggrund fra Christiansborg, centraladministrationen og medieverdenen. Du bidrager aktivt til at udvikle teamets kompetencer, ligesom dine kollegaer kommer til at lære dig meget om strategisk politisk rådgivning.
Vi arbejder integreret med public affairs og PR for at skabe de stærkeste resultater for vores kunder. Det er derfor en forudsætning for stillingen, at du har forståelse for mediernes logik og kan se samspillet mellem den offentlige og politiske debat og erhvervslivets interesser.
Vi forestiller os, at du:
Hvad vi tilbyder
Vi stiller høje krav, og du skal være indstillet på, at du i perioder skal tilbringe meget tid på kontoret – men til gengæld giver vi også meget igen. Hos os får du:
Send gerne din ansøgning i en mail med én samlet PDF-fil, der indeholder: Motiveret ansøgning, CV, karakterudskrifter samt eventuelle relevante anbefalinger. Ansøgningen sendes til job@ulvemanborsting.com.
Vi kalder til samtale og ansætter de rette kandidater løbende og opfordrer derfor interesserede til at ansøge hurtigst muligt.
Deadline er 1. februar. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne seniorrådgiver Mads Ringgaard (61767637 / MR@ulvemanborsting.com) eller seniorrådgiver Joachim Molvær Lauritsen (21480221 / JML@ulvemanborsting.com)